kristen, hvad der på det tidspunkt var strafbart, og
dommen over Lucia blev hård:
Som sit forbillede den hellige Agatha blev hun dømt
til at anbringes i et bordel, hvor hun gennem aktiv
tjeneste skulle sone sin straf. Det viste sig dog, da hun
skulle hentes, at end ikke ti stærke mænd og fire okser
var i stand til at rokke hende af stedet. Dommer
Paschasius besluttede derfor, at der på stedet skulle
bygges et bål omkring hende. Bålet blev bygget, hun
blev indsmurt i beg og harpix og overhældt med olie
og bålet tændt, men heller ikke ilden ville skade
hende.
I desperation greb Paschasius derfor selv sit sværd og
stak det i halsen på Lucia, som da endelig sank død
om som kristen martyr den 13. december år 304, kun
13-14 år gammel.
Senere opstod legenden om, at en fyrste ville have
hende, da han så hendes smukke øjne. Der gik bud til
den unge pige, men da hun hørte begrundelsen, sagde
hun: "Hvis det er mine øjne, han vil have, skal han få
dem." Resolut rev hun sine øjne ud, lagde dem på et
fad, og sendte det til fyrsten.
Ved et mirakel fik hun alligevel synet tilbage. Derfor
regnes hun også som øjenlægernes skytshelgen.