Forord
Det er maaskee dog stundom faldet Dig ind, kjære Læser, at tvivle en
Smule om Rigtigheden af den bekjendte philosophiske Sætning, at
det Udvortes er det Indvortes, det Indvortes det Udvortes. Du har
maaskee selv gjemt en Hemmelighed, om hvilken Du følte, at den, i
sin Glæde eller i sin Smerte, var Dig for kjær til, at Du kunde indvie
Andre i den. Dit Liv har maaskee bragt Dig i Berøring med
Mennesker, om hvilke Du ahnede, at noget Saadant var Tilfælde,
uden at dog Din Magt eller Din Besnærelse var istand til at bringe det
Forborgne til Aabenbarelse. Maaskee passer intet af Tilfældene paa
Dig og Dit Liv, og dog er Du ikke ukjendt med hiin Tvivl; den har nu
og da som en flygtig Skikkelse svævet Din Tanke forbi. En saadan
1,2,3,4,5,6 8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,...110