Tvivl kommer og gaaer, og Ingen veed, hvorfra den kommer eller
hvor den farer hen. Jeg for min Part har altid været noget kjættersk
sindet paa dette Punkt af Philosophien, og har derfor tidlig vant mig
til, saa godt som muligt, selv at anstille Iagttagelser og Efter-
forskninger; jeg har søgt Veiledning hos de Forfattere, hvis Anskuelse
jeg i denne Henseende deelte, kort, jeg har gjort hvad der stod i min
Magt for at bøde paa det Savn, de philosophiske Skrifter efterlode.
Efterhaanden blev da Hørelsen mig den kjæreste Sands; thi ligesom
Stemmen er Aabenbarelsen af den for det Ydre incommensurable
Inderlighed, saaledes er Øret det Redskab, ved hvilket denne
Inderlighed opfattes, Hørelsen den Sands, ved hvilken |VI den
tilegnes. Hver Gang jeg da fandt en Modsigelse mellem hvad jeg
saae, og hvad jeg hørte, da fandt jeg min Tvivl bestyrket, og min
Iagttagelseslyst blev forøget. En Skriftefader er ved et Gitter adskilt
fra den Skriftende, han seer ikke, han hører blot. Efterhaanden som
han hører, danner han et Udvortes, der svarer hertil; han kommer
1,2,3,4,5,6,7 9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,...110