Page 13 - ENTEN ELLER

kalder han paa mig. Postillonen blæser allerede, og skjøndt jeg ellers
er utilbøielig til at lystre Andres Befaling, saa har jeg dog altid gjort
en Undtagelse med en Postillon og hans poetiske Motiver. Hurtigt var
jeg paaklædt; jeg stod allerede i Døren, da falder det mig ind: har Du
ogsaa Penge nok i Din Tegnebog. Der befandtes ikke mange. Jeg
lukker Secretairen op for at trække min Pengeskuffe ud og medtage,
hvad Huset formaaer. See, da er Skuffen ikke til at bevæge. Ethvert
Middel er forgjæves. Det var saa fatalt som muligt. Netop i dette
Øieblik, da mit Øre endnu gjenlød af Postillonens lokkende Toner, at
støde paa saadanne Vanskeligheder. Blodet steg mig til Hovedet, jeg
blev forbittret. Som Xerxes lod Havet pidske, saaledes besluttede jeg
at tage en forfærdelig Hævn. En Haandøxe blev hentet. Med den
bibragte jeg Secretairen et Gru vækkende Hug. Hvad enten jeg nu i
min Vrede slog feil, eller Skuffen var ligesaa stivsindet som jeg,
Virkningen blev ikke den tilsigtede. Skuffen var lukket og Skuffen
blev lukket. Derimod skete der noget Andet. Om mit Slag har rammet