Page 11 - ENTEN ELLER

den. Jeg følte meget vel, at det var en besynderlig Lyst, da jeg ingen
Brug havde for dette Møbel; at det var en Ødselhed af mig at anskaffe
det. Dog, Lysten er, som bekjendt, meget sophistisk. Jeg gjorde mig
et Ærinde ind til Marchandiseren, spurgte paa andre Ting, og idet jeg
vilde gaae, gjorde jeg flygtigt et meget lavt Bud paa Secretairen. Jeg
tænkte, at muligen Marchandiseren skulde have slaaet til. Det var da
et Tilfælde, der havde spillet mig den i Hænderne. Det var saavist
ikke for Pengenes Skyld, jeg bar mig saaledes ad, men for min
Samvittigheds Skyld. Det mislykkedes, Marchandiseren var |
11ualmindelig bestemt. Jeg gik atter en Tidlang hver Dag forbi, og
saae med forelskede Øine paa Secretairen. Du maa beslutte Dig,
tænkte jeg, sæt, den bliver solgt, saa er det bag efter; selv om det
lykkedes Dig at faae fat paa den igjen, Du faaer dog aldrig mere det
Indtryk af den. Mit Hjerte bankede, da jeg gik ind til Marchandiseren.
Den blev kjøbt og betalt. Det skal være den sidste Gang, tænkte jeg,
at Du er saa ødsel; ja det er netop en Lykke, at Du har kjøbt den, thi