Tællelyset
Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen
Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge
- og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og
slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte
give Løvte om en lys og straalende Fremtid - og Løvterne, som Alle saae, skulde det
virkelig holde og opfylde.
Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra
dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men
fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae
det igjennem Marv og Been - og "lyse" for det i Livet.
1,2,3,4 6,7,8,9,10,11,12,13,14