Flammen straalede ud - som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt
omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner - og med Held
søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.
Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. -
Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen
og dækkede med deres Legemer - Fortidens Smuds.
De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. -
Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet - og viist, at det var et rigtigt Lys,
som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger.
H.C. Andersen.