At ordne As Papirer var ikke saa let. Jeg har derfor ladet Tilfældet
bestemme Ordenen, det vil sige, jeg har ladet dem forblive i den
Orden, i hvilken jeg forefandt dem, naturligviis uden at kunne
afgjøre, om denne Orden har chronologisk Værdi eller ideel
Betydning. Papiirslapperne laae løse i Gjemmet, dem har jeg derfor
været nødsaget til at anvise en Plads. Dem har jeg ladet komme først,
fordi jeg syntes, at de bedst lode sig betragte som de foreløbige Glimt
af, hvad de større Opsatser mere sammenhængende udvikle. Jeg har
kaldet dem
Διαψαλματα
og tilføiet som et Slags Motto: ad se ipsum.
Denne Titel og dette Motto er paa en Maade af mig, og dog ikke af
mig. De ere af mig, for saavidt de ere blevne anvendte paa den hele
Samling; derimod tilhøre de A selv, thi paa een af Papiirslapperne var
det Ord
Διαψαλμα
skrevet, paa to af dem de Ord: ad se ipsum. Ogsaa
et lille fransk Vers, der fandtes over een af disse Aphorismer, har jeg
ladet aftrykke paa Indersiden af Titelbladet, i Lighed med hvad A
1...,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17 19,20,21,22,23,24,25,26,27,28,...110