oftere selv har gjort. Da nu Fleertallet af disse Aphorismer have et
lyrisk Tilsnit, saa har jeg troet, det var ret passende at bruge det Ord
Διαψαλμα
som Hovedtitel. Skulde Læseren finde det uheldigt valgt,
da skylder jeg Sandheden at tilstaae, at det er mit Paafund, og at
Ordet visselig var brugt med Smag af A selv om den Aphorisme, over
hvilken det fandtes. I Anordningen af de enkelte Aphorismer har jeg
ladet Tilfældet raade. At de enkelte Yttringer ofte modsige hinanden,
fandt jeg aldeles i sin Orden; thi det hører netop Stemningen
væsentlig til; at sammenstille dem saaledes, at Modsigelserne bleve
mindre paafaldende, fandt jeg ikke Umagen værd. Jeg fulgte
Tilfældet, og det er ogsaa et Tilfælde, der har tildraget sig min
Opmærksomhed, at den første og den sidste Aphorisme paa en Maade
svare til hinanden, idet den ene ligesom gjennemføler det Smertelige,
der ligger i at være Digter, den anden nyder den Tilfredsstillelse, der
ligger i, altid at have Latteren paa sin Side.
Hvad de æsthetiske Afhandlinger af A angaaer, da har jeg Intet, dem
1...,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18 20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,...110