Page 80 - ENTEN ELLER

bevægede mig til dette eller hiint, og det ikke blot Smaating
betræffende, men de mest afgjørende Skridt. Falder Grunden mig da
ind, saa kan den stundom være saa besynderlig, at jeg ikke selv vil
troe, at det var Grunden. Denne Tvivl vilde da bortfjernes, hvis jeg
havde noget Skrevet at holde mig til. En Grund er overhovedet en
besynderlig Ting, seer jeg paa den med hele min Lidenskab, saa
voxer den op til en uhyre Nødvendighed, der kan sætte Himmel og
Jord i Bevægelse; er jeg uden Lidenskab, da seer jeg haanlig ned paa
den. – Jeg har nu i længere Tid speculeret over, hvad det egentlig var
for en Grund, der bevægede mig til at nedlægge mit Adjunktur. Naar
jeg nu tænker derover, forekommer det mig, at en saadan Ansættelse
netop var noget for mig. Idag er der gaaet et Lys op for mig, Grunden
var just den, at jeg maatte ansee mig for aldeles skikket til denne
Post. Hvis jeg da var forbleven i mit Embede havde jeg havt Alt at
tabe, Intet at vinde. Desaarsag ansaae jeg det for rigtigt, at nedlægge
min Post og søge Engagement hos et omreisende Theater-Selskab, af