*
Det er besynderligt nok, det er altid det Samme, der gjennem alle
Livets Aldere beskæftiger Een, og man kommer altid lige vidt, eller
snarere man gaaer tilbage. Da jeg var 15 Aar gammel skrev jeg i
den
lærde Skole med megen Salvelse om Beviserne for Guds Tilværelse
og Sjælens Udødelighed, om Begrebet Tro, om Miraklets Betydning.
Til examen artium skrev jeg en Afhandling om Sjælens Udødelighed,
hvo
r
|
for jeg tilkjendtes præ ceteris; senere vandt jeg Prisen for en
Afhandling om denne Materie. Hvo skulde troe, at jeg efter en saa
solid og meget lovende Begyndelse, i mit 25de Aar skulde være
kommen dertil, at jeg ikke kan føre et eneste Beviis for Sjælens
Udødelighed. Især erindrer jeg fra min Skoletid, at en Afhandling af
mig om Sjælens Udødelighed blev overordentlig rost og oplæst af
Læreren, saavel paa Grund af Indholdets som Sprogets Fortrinlighed.
Ak, Ak, Ak! denne Afhandling har jeg for længe siden kastet bort.
1...,75,76,77,78,79,80,81,82,83,84 86,87,88,89,90,91,92,93,94,95,...110