Hvilken Ulykke! I den vilde maaskee min tvivlende Sjæl bleven
fængslet, saavel ved Sproget som ved Indholdet. Saa er det da mit
Raad til Forældre, Foresatte og Lærere, at foreholde de Børn, der ere
dem betroede, at gjemme de danske Afhandlinger, der skrives i det
15de Aar. At give dette Raad er det Eneste, jeg kan gjøre til
Menneskeslægtens Bedste.
* *
*
Til Sandhedens Erkjendelse er jeg maaskee kommen; til Salighed
visselig ikke. Hvad skal jeg gjøre? Virke i Verden, svare Menneskene.
Skulde jeg da meddele Verden min Sorg, levere et Bidrag mere til at
bevise, hvor sørgeligt og usselt Alt er, maaskee opdage en ny Plet i
Menneske-Livet, der hidtil var bleven ubemærket? Jeg kunne da
høste den sjeldne Løn at blive navnkundig, ligesom den Mand, der
1...,76,77,78,79,80,81,82,83,84,85 87,88,89,90,91,92,93,94,95,96,...110