Page 81 - ENTEN ELLER

den Grund, at jeg intet Talent havde, og altsaa Alt at vinde.
* *
*
Der hører dog en stor Naivetet til at troe, at det skal hjælpe, at raabe
og skrige i Verden, som om derved Ens Skjæbne blev forandret. Man
tage den som den bydes, og afholde sig fra alle Vidtløftigheder. Naar
jeg i min Ungdom kom paa en Restauration, da sagde jeg ogsaa til
Opvarteren: et godt Stykke, et meget godt Stykke, af Ryggen, ikke for
fedt. Opvarteren hørte maaskee neppe mit Raab, end mindre at han
skulde agte derpaa, end mindre, at min Røst skulde kunne trænge ud i
Kjøkkenet, bevæge Forskæreren, og selv om alt dette skete, saa var
der maaskee ikke et godt Stykke paa den hele Steg. Nu raaber jeg
aldrig mere.