Page 83 - ENTEN ELLER

*
Som det efter Sagnet gik Parmeniskus, der i den trophoniske Hule
tabte Evnen til at lee, men fik den igjen paa Delos ved Synet af en
uformelig Klods, der blev fremstillet som Gudinden Letos Billede,
saaledes er det gaaet mig. Da jeg var meget ung, da glemte jeg i den
trophoniske Hule at lee, da jeg blev ældre, da jeg slog Øiet op og
betragtede Virkeligheden, da kom jeg til at lee og har siden den Tid
ikke ophørt dermed. Jeg saae, at det var Livets Betydning at faae et
Levebrød, dets Maal at blive Justitsraad, at det var Elskovens rige
Lyst at faae en velhavende Pige, at det var Venskabets Salighed at
hjælpe hinanden i Pengeforlegenheder; at det var Viisdommen, hvad
de Fleste antoge derfor; at det var Begeistring at holde en Tale; at det
var Mod at vove at blive mulkteret paa 10 Rbd; at det var
Hjertelighed at sige Velbekomme efter et Middagsmaaltid; at det var
Gudsfrygt een Gang om Aaret at gaae til Alters. Det saae jeg og jeg