Tre dage og tre nætter vandrede de omkring for at finde det barn, de skulle
        
        
          tilbede. Men stjernen viste sig ikke, vejen vildedes mere og mere for dem,
        
        
          og de fyldtes af den største sorg og fortvivlelse. Den tredje nat korn de til
        
        
          denne brønd for at drikke. Og da havde Gud forladt dem deres synd, så da
        
        
          de bøjede sig over vandet, så de dybt nede spejlbilledet af stjernen, der
        
        
          havde ført dem fra Østerland.
        
        
          Og straks så de den også på himlen, og den førte dem på ny til grotten i
        
        
          Bethlehem, og de bøjede knæ for barnet og sagde: Vi bringer dig guldskåle
        
        
          fulde af røgelse og kostelig myrrha. Du skal blive den største konge, der
        
        
          har levet på jorden fra dens skabelse til dens undergang. - Da lagde barnet
        
        
          sin hånd på deres bøjede hoveder, og da de rejste sig, se, da havde det givet
        
        
          dem kosteligere gaver, end nogen konge kunne skænke. Thi den gamle
        
        
          tigger var blevet ung, og den spedalske var helbredet, og den sorte var
        
        
          blevet en skøn, hvid mand. Og så herlige var de, siger man, at de drog bort
        
        
          og blev konger, hver i sit rige.“