Page 21 - De vise mænds brønd

ved vejkanten. Der listede det milde lys sig ind igennem åbningen og viste
de tre mænd et lille barn, der lå i sin moders skød og blev lullet i søvn.
Men endskønt nu de tre vise så, at stjerneglansen omgav barnets hoved
som en krone, blev de stående udenfor grotten. De gik ikke ind for at spå
den lille ære og kongemagt. De vendte sig bort uden at røbe deres nær-
værelse, de flygtede fra barnet og gik atter ned ad bjerget.
Er vi udgangne til tiggere, der er ligeså ringe og fattige som vi selv? sagde
de. Har Gud ført os hid, for at vi skulle gøre os til nar og spå en fårehyrdes
søn magt og ære? Dette barn vil aldrig nå højere end at vogte sin hjord her
i dalene.“
Tørken holdt inde og nikkede til sine tilhørere med eftertryk, som om hun
ville sige: Har jeg ikke ret? Der er det, som er tørrere end ørkensandet.
Men intet er så ufrugtbart som menneskehjertet.