Page 19 - De vise mænds brønd

Men lidt efter lidt fik jeg dog bugt med dem,“ vedblev tørken. ,,Disse tre
stjernevandreres hjerter forvandledes til en ørken ligeså tør som den, de
gennemvandrede. De opfyldtes af ufrugtbar stolthed og ødelæggende
begærlighed.
Se, vi er Guds sendebud, gentog de tre vise; den nyfødte konges fader
lønner os ikke for højt, om han skænker os en karavane, lastet med guld.
Endelig førte stjernen dem over den vidtberømte Jordans flod og ind
mellem Judæas høje. Og en nat blev den stående over den lille by
Bethlehem, som lå der på et lavt bjerg og skinnede mellem de grønne
oliventræer.
De tre vise så sig om efter slotte og fæstningstårne og mure og alt sligt,
som hører til en kongestad, men de så intet. Og hvad værre var:
stjernelyset førte dem ikke engang ind i byen, men standsede ved en grotte