Page 18 - De vise mænds brønd

,,]eg lå på lur i ørkenen som en løve,“ sagde tørken, ,,og det var min
hensigt at kaste mig over disse vandringsmænd med alle tørstens kvaler;
men de slap fra mig. Stjernen ledte dem hele natten igennem. Da himlen
blev lys og de andre stjerner blegnede, forblev den på himlen og lyste over
ørkenen, lige til den havde ført dem til en oase, hvor de fandt en kilde og
træer, der bugnede af frugt. Der hvilede de hele dagen, og først ved
aftentid, da de atter så stjernen kaste sin lysstribe over ørkensandet, drog
de videre.
Efter menneskelig måde at tale,“ vedblev tørken, ,,var det en velsignet
vandring. Stjernen ledte dem således, at de hverken kom til at lide sult
eller tørst. Den ledte dem forbi de hvasse tidsler, den undveg det dybe, løse
flyvesand og førte dem således, at de slap både fra den sviende solhede og
de hede ørkenstorme. De tre vise mænd sagde idelig til hinanden: Gud
vogter på os og velsigner vor vandring. Vi er hans sendebud.