Page 15 - De vise mænds brønd

lysnede således som roserne - dem Gud lade visne! - lysner, når de
sprænger knoppens hylster. Lysbolden blev større og større, det mørke
svøb omkring den sprængtes lidt efter lidt, og lyset brast ud i fire klare
blade på dens sider. Endelig, da den var kommet ned i højde med
stjernerne, standsede den. Så krængedes demørke flige helt tilbage, og der
udfoldede sig blad på blad af herligt strålende, rosenfarvet lys, indtil den lå
færdig og strålede som en stjerne blandt stjernerne.
Da de fattige mænd så dette, sagde deres visdom dem, at i denne stund
fødtes der på jorden en mægtig konge, en, hvis magt ville nå højere end
Cyrus's eller Alexanders. Og de sagde til hverandre: Lader os gå til den
nyfødtes fader og moder og fortælle dem, hvad vi har set. Kan hænde, at
de lønner os med en pung med guld eller en kostelig armring.
De greb deres lange vandringsstave og begav sig på vej. De gik gennem
staden og ud af dens port, men der blev de stående tvivlrådige et øjeblik.