Page 104 - ENTEN ELLER

|Hvor Solens Straaler ikke naae hen, der naae dog Tonerne. Mit
Værelse er mørkt og skummelt, en høi Muur holder næsten Dagens
Lys borte. Det maa være i Nabogaarden, formodentlig en
omvandrende Musikant. Hvad er det for et Instrument? En
Rørfløite? .... hvad hører jeg – Menuetten af Don Juan. Saa bærer mig
da atter bort I rige og stærke Toner til Pigernes Kreds, til Dandsens
Lyst. – Apothekeren støder i sin Morter, Pigen skurer sin Gryde,
Staldkarlen strigler sin Hest og banker Striglen af paa Brostenene;
kun mig gjelder disse Toner, kun mig vinker de. O! hav Tak hvo Du
end er, hav Tak! min Sjæl er saa riig, saa sund, saa glædedrukken.
* *
*
|Lax er i og for sig en meget delicat Spise; men naar man faaer for
meget deraf, er det skadeligt for Helbreden, da det er rørig Mad. Da