Page 102 - ENTEN ELLER

Det er min Ulykke; ved Siden af mig gaaer altid en Morderengel, og
det er ikke de Udvalgtes Dør jeg besprænger med Blod til Tegn paa,
at han skal gaae den forbi, nei det er deres Dør han netop træder ind
ad; thi først Erindringens Kjærlighed er lykkelig.
* *
*
|28Vinen fryder ikke mere mit Hjerte; lidt af den gjør mig veemodig;
meget – tungsindig. Min Sjæl er mat og kraftesløs, forgjeves hugger
jeg Lystens Spore i dens Side, den kan ikke meer, den reiser sig ikke
mere i sit kongelige Spring. Jeg har tabt al min Illusion. Forgjeves
søger jeg at hengive mig i Glædens Uendelighed, den kan ikke løfte
mig, eller rettere jeg kan ikke løfte mig selv. Fordum naar den blot
vinkede, da steeg jeg let og sund og freidig. Naar jeg reed langsomt
gjennem Skoven, da var det som om jeg fløi; naar nu Hesten