Det, der derimod falder Philosophien og Philosopherne vanskeligt, er
at høre op. Ogsaa denne Vanskelighed har jeg undgaaet; thi dersom
Nogen skulde troe, at jeg idet jeg nu holder op, virkelig holder op, saa
viser han, at han ikke har spekulativt Begreb. Jeg holder nemlig ikke
nu op; men jeg holdt op, den Gang jeg begyndte. Min Philosophi har
derfor den fortrinlige Egenskab, at den er kort, og at den er
uimodsigelig; thi dersom Nogen siger mig imod, saa turde jeg vel
have Ret i at erklære ham for gal. Philosophen er da bestandig æterno
modo og har ikke som salig Sintenis blot enkelte Timer, der ere
levede for Evigheden.
* *
*
|
1...,89,90,91,92,93,94,95,96,97,98 100,101,102,103,104,105,106,107,108,109,...110