* *
*
|Noget Vidunderligt er der hendt mig. Jeg blev henrykket i den
syvende Himmel. Der sad alle Guderne forsamlede. Af særlig Naade
tilstodes den Gunst mig at gjøre et Ønske. »Vil Du«, sagde Mercur,
»vil Du have Ungdom, eller Skjønhed, eller Magt, eller et langt Liv,
eller den skjønneste Pige, eller en anden Herlighed af de mange, vi
har i Kramkisten, saa vælg, men kun een Ting.« Jeg var et Øieblik
raadvild, derpaa henvendte jeg mig til Guderne saaledes: Høistærede
Samtidige, jeg vælger een Ting, at jeg altid maa have Latteren paa
min Side. Der var ikke en Gud, der svarede et Ord, derimod gave de
sig alle til at lee. Deraf sluttede jeg, at min Bøn var opfyldt, og fandt,
at Guderne vidste at udtrykke sig med Smag; thi det havde jo dog
været upassende, alvorligt at svare: det er Dig indrømmet.
1...,97,98,99,100,101,102,103,104,105,106 108,109,110