Page 98 - ENTEN ELLER

gaaer ikke ud fra min Grundsætning; thi gik jeg ud fra den, vilde jeg
fortryde det, gik jeg ikke ud fra den, vilde jeg ogsaa fortryde det.
Skulde det derfor forekomme en eller anden af mine høistærede
Tilhørere, at der dog var Noget i det, jeg sagde, saa beviser han blot
derved, at hans Hoved ikke er skikket for Philosophi; skulde det
synes ham, at der var Bevægelse i det Sagte, saa beviser dette det
Samme. For de Tilhørere derimod, der ere istand til at følge mig,
uagtet jeg ingen Bevægelse gjør, vil jeg nu udvikle den evige
Sandhed, hvorved denne Philosophi bliver i sig selv, og ikke
indrømmer nogen høiere. Dersom jeg nemlig gik ud fra min
Grundsætning, saa vilde jeg ikke kunne holde op igjen; thi holdt jeg
ikke op, saa vilde jeg fortryde det; holdt jeg op, saa vilde jeg ogsaa
fortryde det o. s. v. Nu derimod da jeg aldrig gaaer ud, saa kan jeg
altid høre op; thi min evige Udgang er mit evige Ophør. Erfaring har
viist, at det ingenlunde er Philosophien saa vanskeligt at begynde.
Langtfra; den begynder jo med Intet, og kan altsaa altid begynde.