Page 92 - ENTEN ELLER

* *
*
Hvor er dog Kjedsommelighed rædsom – rædsom kjedsommelig; jeg
veed intet stærkere Udtryk, intet sandere; thi kun det Lige erkjendes
af det Lige. Gid der var et høiere Udtryk, et stærkere, saa |39var der
dog endnu een Bevægelse. Jeg ligger henstrakt, uvirksom; det Eneste,
jeg seer, er Tomhed, det Eneste, jeg lever af, er Tomhed, det Eneste,
jeg bevæger mig i, er Tomhed. End ikke Smerte lider jeg. Gribben
hakkede dog bestandig i Prometheus's Lever; Loke dryppede der |24
dog bestandig Gift ned paa; det var dog en Afbrydelse om end
eensformig. Smerten selv har tabt sin Vederqvægelse for mig. Om
man bød mig al Verdens Herligheder eller al Verdens Qvaler, de røre
mig lige meget, jeg vilde ikke vende mig om paa den anden Side
hverken for at naae eller for at flye. Jeg døer Døden. Og hvad skulde