Page 14 - De vise mænds brønd

søvndyssende valmuer, vågnede den ældste af dem, og næppe havde han
kastet et blik omkring sig, før han vækkede de to andre.
Priser være vor fattigdom, som nøder os til at sove under åben himmel,
sagde han til dem. Vågner op, og opløfter eders øjne til himlen.
Og ser I,“ sagde tørken med lidt mildere stemme, ,,dette var nu en nat, som
ingen, der har set den, nogen sinde kan glemme. Det var så lyst, at himlen,
der ellers ligner en fast hvælving, nu syntes dyb og gennemsigtig og fyldt
med bølger som et hav. Lyset bølgede frem og tilbage deri, og man så
stjernerne svømme der i forskellig dybde, nogle inde imellem lysbølgerne,
andre på deres overflade.
Men længst borte og højest oppe så de tre mænd et svagt mørke vise sig.
Og dette mørke for igennem himmelrummet som en bold og kom nærmere
og nærmere, og alt som det nærmede sig, begyndte det at lysne, men det