vel betalt. Men for disse mænds vedkommende kunne det ikke godt være
        
        
          anderledes, thi den ene af dem var overmåde gammel, den anden var
        
        
          befængt med spedalskhed, og den tredje var en sort, tyklæbet neger.
        
        
          Menneskene anså den første for altfor gammel til at kunne lære dem noget,
        
        
          den anden undveg de af frygt for smitte, og den tredje ville de ikke lytte til,
        
        
          fordi de troede at vide, at aldrig var der kommet nogen visdom fra
        
        
          Æthiopien.
        
        
          De tre vise sluttede sig imidlertid sammen i deres ulykke.
        
        
          De tiggede om dagen ved samme tempelport og sov om natten på samme
        
        
          tag. På denne måde fik de i det mindste lejlighed til at korte tiden ved i
        
        
          forening at grunde over alt det forunderlige, de bemærkede ved ting eller
        
        
          mennesker.
        
        
          En nat, da de sov side om side på et tag, der var tæt bevokset med røde,