De vise mænds brønd
I det gamle jødeland vandrede en barsk og huløjet gammel kvinde omkring
mellem visne tidsler og gulnet græs. Det var tørken.
Det var sommer. Solen skinnede på skyggeløse bjergrygge, den mindste
vind hvirvlede tætte skyer af kalkstøv op af den hvidgrå jord; hjorderne
havde flokket sig i dalene om de udtørrede bække.
Tørken gik omkring og mønstrede vandforrådene. Hun vandrede ud til
Salomons damme og sukkede ved at se, at de klippefulde bredder endnu
indesluttede en anselig vandmasse. Derpå gik hun ned til den berømte
Davidsbrønd ved Bethlehem og fandt også vand der. Og så vandrede hun
med slæbende skridt hen ad den store landevej, der går fra Bethlehem til
Jerusalem.
1,2,3,4 6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,...30