De vise mænds brønd
          
        
        
          I det gamle jødeland vandrede en barsk og huløjet gammel kvinde omkring
        
        
          mellem visne tidsler og gulnet græs. Det var tørken.
        
        
          Det var sommer. Solen skinnede på skyggeløse bjergrygge, den mindste
        
        
          vind hvirvlede tætte skyer af kalkstøv op af den hvidgrå jord; hjorderne
        
        
          havde flokket sig i dalene om de udtørrede bække.
        
        
          Tørken gik omkring og mønstrede vandforrådene. Hun vandrede ud til
        
        
          Salomons damme og sukkede ved at se, at de klippefulde bredder endnu
        
        
          indesluttede en anselig vandmasse. Derpå gik hun ned til den berømte
        
        
          Davidsbrønd ved Bethlehem og fandt også vand der. Og så vandrede hun
        
        
          med slæbende skridt hen ad den store landevej, der går fra Bethlehem til
        
        
          Jerusalem.