almindelige kameler, og de bar med en overnaturlig lethed de vældige
byrder, der var læsset på dem.
Men hun kunne da ikke tænke sig andet, end at det måtte være virkelige
dyr, hun så dem jo aldeles tydeligt. Hun kunne endog se, at de forreste var
dromedarer med gråt, glinsende skind, og at disse var prægtigt optøm-
mede, havde frynsede sadeltæpper og styredes af smukke, højbårne ryttere.
Hele toget gjorde holdt ved brønden, dromedarerne lagde sig ned på jorden
med tre bratte ryk, og deres ryttere steg af. Pakkamelerne blev stående
oprejst, og efterhånden som de samlede sig, dannede de en skov af høje
halse og pukler og underligt opstablede byrder.
De tre dromedarryttere gik straks henimod tørken og hilste hende ved at
lægge hånden på pande og bryst.