Hun så, at de bar blændende hvide dragter og mægtige turbaner, i hvis
        
        
          øverste kant der var fæstet en skinnende stjerne, der strålede, som om den
        
        
          var taget lige ned fra himlen.
        
        
          ,,Vi kommer fra et fjernt land,“ sagde den ene af de fremmede, ,,og vi
        
        
          beder dig sige os, om dette virkelig er de vise mænds brønd.“
        
        
          ,,Således kaldes den i dag,“ sagde tørken, ,,men i morgen er her ikke nogen
        
        
          brønd mere. Den dør i nat.“
        
        
          ,,Det kan jeg tænke, efterdi jeg ser dig her,“ sagde manden. ,,Men er dette
        
        
          da ikke en af de hellige brønde, der aldrig tørrer ud? Eller hvoraf har den
        
        
          fået sit navn?“
        
        
          ,,Ieg ved, den er hellig,“ sagde tørken, ,,men hvad kan det hjælpe? De tre
        
        
          vise er i paradiset”