Page 11 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Naa! lad mig faae Strikken om Livet!" sagde Soldaten.
"Her er den!" sagde Hexen, "og her er mit blaatærnede
Forklæde."
Saa krøb Soldaten op i Træet, lod mig dumpe ned i Hullet og
stod nu, som Hexen sagde, nede i den store Gang, hvor de
mange hundrede Lamper brændte.
Nu lukkede han den første Dør op. Uh! der sad Hunden med
Øinene, saa store som Theekopper og gloede paa ham.
"Du er en net Fyr!" sagde Soldaten, satte ham paa Hexens
Forklæde og tog ligesaamange Kobberskillinger, han kunde
have i sin Lomme, lukkede Kisten, satte Hunden op igjen og
gik ind i det andet Værelse. Eia! der sad Hunden med Øine saa
store, som et Møllehjul.
"Du skulle ikke see saa meget paa mig!" sagde Soldaten, "Du
kunde faae ondt i Øinene!" og saa satte han Hunden paa
Hexens Forklæde, men da han saae de mange Sølvpenge i
Kisten, smed han alle de Kobberpenge han havde, og fyldte
Lommen og sit Tornister med det bare Sølv. Nu gik han ind i
det tredie Kammer! - Nei det var ækelt! Hunden derinde havde
virkeligt to Øine saa store som runde Taarn! og de løb rundt i
Hovedet, ligesom Hjul!
"God Aften!" sagde Soldaten og tog til Kasketten, for saadan
en Hund havde han aldrig seet før; men da han nu saae lidt paa
ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned paa
Gulvet og lukkede Kisten op, nei Gud bevares! hvor der var
meget Guld! han kunde jo kjøbe for det hele Kjøbenhavn og
Kagekonernes Sukkergrise, alle Tinsoldater, Pidske og
Gyngeheste, der var i Verden! Jo der var rigtignok Penge! - Nu