Page 15 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Det er rigtignok midt paa Natten," sagde Soldaten, "men jeg
vilde saa inderlig gjerne see Prindsessen, bare et lille Øieblik!"
Hunden var strax ude af Døren, og før Soldaten tænkte paa
det, saa han ham igjen med Prindsessen, hun sad og sov paa
Hundens Ryg og var saa deilig, at enhver kunde see, det var en
virkelig Prindsesse; Soldaten kunde slet ikke lade være, han
maatte kysse hende, for det var en rigtig Soldat.
Hunden løb tilbage igjen med Prindsessen, men da det blev
Morgen, og Kongen og Dronningen skjænkede Thee, sagde
Prindsessen, hun havde drømt saadan en underlig Drøm i Nat
om en Hund og en Soldat. Hun havde redet paa Hunden, og
Soldaten havde kysset hende.
"Det var saamæn en pæn Historie!" sagde Dronningen.
Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prindsessens
Seng næste Nat, for at see, om det var en virkelig Drøm, eller
hvad det kunde være.
Soldaten længtes saa forskrækkelig efter igjen at see den
deilige Prindsesse, og saa kom da Hunden om Natten, tog
hende og løb alt hvad den kunde, men den gamle Hofdame tog
Vandstøvler paa, og løb ligesaa stærkt bagefter; da hun saae, at
de blev borte inde i et stort Huus, tænkte hun, nu veed jeg hvor
det er, og skrev med et Stykke Kridt et stort Kors paa Porten.
Saa gik hun hjem og lagde sig, og Hunden kom ogsaa igjen
med Prindsessen; men da han saae, at der var skrevet et Kors
paa Porten, hvor Soldaten boede, tog han ogsaa et Stykke Kridt
og satte Kors paa alle Portene i hele Byen, og det var klogt
gjort, for nu kunde jo Hofdamen ikke finde den rigtige Port,
naar der var Kors paa dem allesammen.