Page 16 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Om Morgenen tidlig kom Kongen og Dronningen, den gamle
Hofdame og alle Officererne for at see, hvor det var,
Prindsessen havde været!
"Der er det!" sagde Kongen, da han saae den første Port med
et Kors paa.
"Nei der er det, min søde Mand!" sagde Dronningen, der saae
den anden Port med Kors paa.
"Men der er eet og der er eet!" sagde de allesammen; hvor de
saae, var der Kors paa Portene. Saa kunde de da nok see, det
kunde ikke hjelpe noget at de søgte.
Men Dronningen var nu en meget klog Kone, der kunde
mere, end at kjøre i Kareth. Hun tog sin store Guldsax,
klippede et stort Stykke Silketøi i Stykker, og syede saa en lille
nydelig Pose; den fyldte hun med smaae, fine Boghvedegryn,
bandt den paa Ryggen af Prindsessen, og da det var gjort,
klippede hun et lille Hul paa Posen, saa Grynene kunde drysse
hele Veien, hvor Prindsessen kom.
Om Natten kom da Hunden igjen, tog Prindsessen paa sin
Ryg, og løb med hende hen til Soldaten, der holdt saa meget af
hende, og vilde saa gjerne have været en Prinds, for at faae
hende til Kone.
Hunden mærkede slet ikke, hvorledes Grynene dryssede lige
henne fra Slottet og til Soldatens Vindue, hvor han løb op ad
Muren med Prindsessen. Om Morgenen saae da Kongen og
Dronningen nok hvor deres Datter havde været henne, og saa
tog de Soldaten og satte ham i Cachotten.