Page 300 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

men det er det samme! bedre at dræbes af dem, end at nappes
af Ænderne, hugges af Hønsene, sparkes af Pigen, der passer
Hønsegaarden, og lide ondt om Vinteren!" og den fløi ud i
Vandet og svømmede hen imod de prægtige Svaner, disse saae
den og skjøde med brusende Fjere henimod den. "Dræber mig
kun!" sagde det stakkels Dyr, og bøiede sit Hoved ned mod
Vandfladen og ventede Døden, - men hvad saae den i det klare
Vand! den saae under sig sit eget Billed, men den var ikke
længere en kluntet, sortgraa Fugl, styg og fæl, den var selv en
Svane.
Det gjør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man
kun har ligget i et Svaneæg!
Den følte sig ordenlig glad over al den Nød og
Gjenvordighed, den havde prøvet; nu skjønnede den just paa
sin Lykke, paa al den Deilighed, der hilsede den. - Og de store
Svaner svømmede rundt omkring den og strøge den med
Næbet.
I Haven kom der nogle smaa Børn, de kastede Brød og Korn
ud i Vandet, og den mindste raabte:
"Der er en ny!" og de andre Børn jublede med: "ja der er
kommet en ny!" og de klappede i Hænderne og dandsede rundt;
løbe efter Fader og Moder, og der blev kastet Brød og Kage i
Vandet, og Alle sagde de: "Den nye er den smukkeste! saa ung
og saa deilig!" og de gamle Svaner neiede for den.
Da følte den sig ganske undseelig og stak Hovedet om bag
Vingerne, den vidste ikke selv hvad! den var altfor lykkelig,
men slet ikke stolt, thi et godt Hjerte bliver aldrig stolt! den