Page 293 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

foer forskrækket i Veiret; "det er fordi jeg er saa styg," tænkte
Ællingen og lukkede Øinene, men løb alligevel afsted; saa kom
den ud i den store Mose, hvor Vildænderne boede. Her laae den
hele Natten, den var saa træt og sorrigfuld.
Om Morgenen fløi Vildænderne op, og de saae paa den nye
Kamerat; "hvad er Du for een?" spurgte de, og Ællingen
dreiede sig til alle Sider, og hilsede saa godt den kunde.
"Du er inderlig styg!" sagde Vildænderne, "men det kan da
være os det samme, naar Du ikke gifter Dig ind i vor Familie!"
- Den Stakkel! han tænkte rigtignok ikke paa at gifte sig, turde
han bare have Lov at ligge i Sivene og drikke lidt Mosevand.
Der laae han i hele to Dage, saa kom der to Vildgjæs eller
rettere Vildgasser, for de vare to Hanner; det var ikke mange
Tider siden de vare komne ud af Ægget, og derfor vare de saa
raske paa det.
"Hør Kammerat!" sagde de, "Du er saa styg at jeg kan godt
lide Dig! vil Du drive med og være Trækfugl! tæt herved i en
anden Mose er der nogle søde velsignede Vildgjæs,
allesammen Frøkener, der kunne sige: rap! Du er istand til at
gjøre din Lykke, saa styg er Du!" - -
"Pif! paf!" lød i det samme ovenover, og begge Vildgasserne
faldt døde ned i Sivene, og Vandet blev blodrødt; pif! paf! lød
det igjen, og hele Skarer af Vildgjæs fløi op af Sivene, og saa
knaldede det igjen. Der var stor Jagt, Jægerne laae rundtom
Mosen, ja nogle sad oppe i Trægrenene, der strakte sig langt ud
over Sivene; den blaae Røg gik ligesom Skyer ind imellem de
mørke Træer og hang langt hen over Vandet; i Mudderet kom
Jagthundene, klask klask; Siv og Rør svaiede til alle Sider; det