Page 296 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Hvad for noget!" sagde Konen, og saae rundtomkring, men
hun saae ikke godt, og saa troede hun, at Ællingen var en feed
And, der havde forvildet sig. "Det var jo en rar Fangst!" sagde
hun, "nu kan jeg faae Ande-Æg, er den bare ikke en Andrik! det
maa vi prøve!"
Og saa blev Ællingen antaget paa Prøve i tre Uger, men der
kom ingen Æg. Og Katten var Herre i Huset og Hønen var
Madamme, og alletider sagde de: "vi og Verden!" for de troede,
at de vare Halvparten, og det den allerbedste Deel. Ællingen
syntes, at man kunde ogsaa have en anden Mening, men det
taalte Hønen ikke.
"Kan Du lægge Æg?" spurgte hun.
"Nei!"
"Ja, vil Du saa holde din Mund!"
Og Katten sagde: "Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre?"
"Nei!"
"Ja saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk tale!"
Og Ællingen sad i Krogen og var i daarligt Humeur; da kom
den til at tænke paa den friske Luft og Solskinnet; den fik
saadan en forunderlig Lyst til at flyde paa Vandet, tilsidst kunde
den ikke lade være, den maatte sige det til Hønen.
"Hvad gaaer der af Dig?" spurgte hun. "Du har ingen Ting at
bestille, derfor komme de Nykker over dig! Læg Æg eller
spind, saa gaae de over."