Page 291 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skrækkelig
Støi derinde, thi der var to Familier, som sloges om et
Aalehoved, og saa fik dog Katten det.
"See, saaledes gaaer det til i Verden!" sagde Ællingemoderen,
og slikkede sig om Snabelen, for hun vilde ogsaa have
Aalehovedet. "Brug nu Benene!" sagde hun, "see, at I kunne
rappe Jer, og nei med Halsen for den gamle And derhenne! hun
er den fornemste af dem Alle her! hun er af spansk Blod, derfor
er hun svær, og see I, hun har en rød Klud om Benet! det er
noget overordentligt deiligt, og den største Udmærkelse nogen
And kan faae, det betyder saameget, at man ikke vil af med
hende, og at hun skal kjendes af Dyr og af Mennesker! - Rap
Jer! - ikke ind til Beens! en velopdragen Ælling sætter Benene
vidt fra hinanden, ligesom Fader og Moder! see saa! nei nu
med Halsen og siig: rap!"
Og det gjorde de: men de andre Ænder rundt om saae paa
dem og sagde ganske høit: "see saa! nu skal vi have det Slæng
til! ligesom vi ikke vare nok alligevel! og fy, hvor den ene
Ælling seer ud! ham ville vi ikke taale!" - og strax fløi der en
And hen og bed den i Nakken.
"Lad ham være!" sagde Moderen, "han gjør jo Ingen noget!"
"Ja, men han er for stor og for aparte!" sagde Anden, som
bed, "og saa skal han nøfles!"
"Det er kjønne Børn, Moder har!" sagde den gamle And med
Kluden om Benet, "Allesammen kjønne, paa den ene nær, den
er ikke lykkedes! jeg vilde ønske, hun kunde gjøre den om
igjen!"
"Det gaaer ikke, Deres Naade!" sagde Ællingemoderen, "han