Page 292 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

er ikke kjøn, men han er et inderligt godt Gemyt, og svømmer
saa deiligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til! jeg
tænker han voxer sig kjøn, eller han med Tiden bliver noget
mindre! han har ligget for længe i Ægget, og derfor har han
ikke faaet den rette Skikkelse!" og saa pillede hun ham i
Nakken og glattede paa Personen. "Han er desuden en Andrik,"
sagde hun, "og saa gjør det ikke saa meget! jeg troer han faaer
gode Kræfter, han slaaer sig nok igjennem!"
"De andre Ællinger ere nydelige!" sagde den Gamle, "lad nu,
som I var hjemme, og finder I et Aalehoved, saa kan I bringe
mig det!" -
Og saa vare de, som hjemme.
Men den stakkels Ælling, som sidst var kommen ud af
Ægget, og saae saa fæl ud, blev bidt, puffet og gjort Nar af, og
det baade af Ænderne og Hønsene. "Han er for stor!" sagde de
Allesammen, og den kalkunske Hane, der var født med Sporer
og troede derfor, at han var en Keiser, pustede sig op som et
Fartøi for fulde Seil, gik lige ind paa ham og saa pludrede den
og blev ganske rød i Hovedet. Den stakkels Ælling vidste
hverken, hvor den turde staae eller gaae, den var saa bedrøvet,
fordi den saae saa styg ud og var til Spot for hele Andegaarden.
Saaledes gik det den første Dag, og siden blev det værre og
værre. Den stakkels Ælling blev jaget af dem Allesammen, selv
hans Sødskende var saa onde imod ham, og de sagde altid:
"bare Katten vilde tage Dig, dit fæle Spektakel!" og Moderen
sagde: "gid Du bare var langt borte!" og Ænderne beed ham, og
Hønsene huggede ham, og Pigen, som skulde give Dyrene
Æde, sparkede til ham med Foden.
Da løb og fløi han henover Hegnet; de smaa Fugle i Buskene