Page 297 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Men det er saa deiligt at flyde paa Vandet!" sagde Ællingen,
"saa deiligt at faae det over Hovedet og dukke ned paa
Bunden!"
"Ja det er en stor Fornøielse!" sagde Hønen, "Du er nok
bleven gal! Spørg Katten ad, han er den klogeste, jeg kjender,
om han holder af at flyde paa Vandet, eller dykke ned! jeg vil
ikke tale om mig. - Spørg selv vort Herskab, den gamle Kone,
klogere end hende er der Ingen i Verden! troer Du, hun har Lyst
til at flyde og faae Vand over Hovedet!"
"I forstaae mig ikke!" sagde Ællingen.
"Ja, forstaae vi Dig ikke, hvem skulde saa forstaae Dig! Du
vil dog vel aldrig være klogere end Katten og Konen, for ikke
at nævne mig! Skab Dig ikke, Barn! og tak Du din Skaber for
alt det Gode, man har gjort for dig! Er Du ikke kommet i en
varm Stue og har en Omgang, Du kan lære noget af! men Du er
et Vrøvl, og det er ikke morsomt at omgaaes Dig! mig kan Du
troe! jeg mener Dig det godt, jeg siger Dig Ubehageligheder,
og derpaa skal man kjende sine sande Venner! see nu bare til, at
Du lægger Æg og lærer at spinde eller gnistre!"
"Jeg troer, jeg vil gaae ud i den vide Verden!" sagde
Ællingen.
"Ja, gjør Du det!" sagde Hønen.
Og saa gik Ællingen: den flød paa Vandet, den dykkede ned,
men af alle Dyr var den overseet for sin Grimhed.
Nu faldt Efteraaret paa, Bladene i Skoven bleve gule og