Page 10 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Oversætterens forord
Saxos Danmarks Krønike - "Saxonis Grammatici Historia
Danica" - er vor Middelalders åndelige Storværk. Den
vakte, så snart den ved at blive udgiven i Trykken (Paris
1514 af Kristjern Pedersen) blev almindelig tilgængelig, den
største Beundring hele Europa over, ikke blot for sit
fortrinlige Sprog, sin "vidunderlige Ordfylde" og
"Mangfoldighed af Vendinger", som Erasmus fra Rotterdam
priste den for, men også for den livfulde, farverige
Skildring, den giver af vort Fædrelands historie fra de ældste
Tider helt ned til Saxos egen Tid. Dette Ry har den med
Rette beholdt, og her hjemme har den, siden den første Gang
oversattes (1575), været anset for vor ypperste Folkebog.
Om dens Forfatter vides så godt som intet, ikke engang hans
Fødsels- og Dødsår kjendes. Vi ved i Grunden kun, hvad der
endda følger af sig selv, at han var Klerk; om han, som
Sagnet fortalte på Kristjern Pedersens Tid, har været Provst
ved Roskilde Domkapitel, er ganske usikkert, ligesom den
Mening, at han har hørt til Lundekapitlet, også kun støtter
sig på usikre Gisninger. Derimod kan der ingen Tvivl være
om, at han har stået i et meget nært Forhold til Absalon, der
jo også må have kjendt ham nøje og haft Syn for og Tillid til
hans Evner, eftersom han ikke blot i al Almindelighed
opfordrede ham til at skrive Danmarks Historie, men blev
ved med at tilskynde ham dertil og blev en af hans
Hovedkilder ved at fortælle ham både om sine egne og
andres Bedrifter.
Det synes da også af hele Værkets Bygning at fremgå, at det
oprindelig kun har været Saxos Mening at skrive en Bog,
-4-