Page 17 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tråden, har gjengivet Vers som Vers, og på dem støtter min
Fortælling sig, så det er ikke noget nyt og selvlavet, jeg
byder på, men hvad der stammer fra Oldtiden, thi i dette
Værk må man ikke vente at finde løs Snak, der tager sig
prægtig ud, men pålidelig Oplysning om Oldtiden. Hvor
mange Historiebøger må vi ikke tro, at Folk, der var således
sindede, vilde have frembragt, hvis de havde været Latinen
mægtige, så de kunde have fået deres Skrivelyst styret,
eftersom de, skjønt de var ukyndige i Romersproget, var så
opsatte på at bevare Mindet om deres Bedrifter, at de brugte
Klipper og Stene som Bøger?
Heller ikke Islændernes Flid bør jeg forbigå i Tavshed. Da
deres Fædrenejords Goldhed forbyder dem at hengive sig til
Overdådighed, har de bestandig ført et mådeholdent Liv og
plejer at anvende al deres Tid på at samle og udbrede
Kundskab om andre Folks Bedrifter og bøder således på
deres Fattigdom ved Hjælp af Åndens Gaver. De holder det
nemlig for en Fornøjelse at kjende alle Folkefærds Bedrifter
og overlevere dem til Efterverdenen og anser det ikke for at
være mindre Ære værd at fortælle om fremmedes store og
gode Gjerninger end selv at øve dem. Deres Skatkamre, som
er fulde af kostelige Vidnesbyrd om Fortidens Tildragelser,
har jeg omhygelig ransaget, og en ikke ringe Del af dette
Værk har jeg sammenskrevet med deres Fortællinger som
Forbilleder, thi jeg har ikke anset det for at være under min
Værdighed at bruge dem som Hjemmelsmænd, da jeg
vidste, hvor kyndige de var, i hvad der angår Oldtiden. Og
ikke mindre har jeg ladet mig det være magtpåliggende nøje
at give Agt på og omhyggelig at optegne alt, hvad Absalon
har fortalt mig, hvad enten det drejede sig om, hvad han selv
eller hvad andre havde udført, thi hvert et Ord, der kom over
hans ærværdige Læber, var for mig som en guddommelig
Åbenbaring.
-11-