Betragtning. Derfor blev den i sin Helhed et så fast bygget
Værk og i sine Enkeltheder en så underholdende og til alle
Tider tiltalende Bog. Hvad enten han fortæller vore
Oldsagn, som hans Værk jo er en Hovedkilde til, eller han
beretter historisk sikre Kjendsgjerninger, samler han sig
bestandig om en eller anden særlig fremtrædende
Personlighed, hvis Liv og Bedrifter han skildrer fyldig og
malende.
Det fulgte med Nødvendighed af Forholdene, således som
de havde udviklet sig her i Landet, da Saxos Værk blev til,
at han skrev det på Latin, det vilde have været ganske
utænkeligt, at nogen skulde være faldet på at skrive en sådan
Bog på Dansk. Han søger da også i Forfædrenes
Ukyndighed i Romersproget Grunden til, at vi Danske fra
Arilds Tid har ladet vore berømmelige Bedrifter gå i
Glemme. Han går som alt antydet, også i den Henseende
ypperlig rustet til sin Gjerning, idet han efter Tidens
Lejlighed må betegnes som en Stilist af første Rang. At det
nu skærer os i Hjærtet at se en Mængde herlige Oldkvad,
som vi vilde have givet meget til at eje i deres oprindelige
Skikkelse, gjengivne på sirligt Latin, der helt forvansker
deres Stil og Tone, bør vi ikke gå i Rette med ham for, vi må
endda være glade over, at han har bevaret så meget deraf for
os, som han har. Nærværende Oversætter har for Versenes
Vedkommende sat sig til Opgave at komme om bag Saxos
Bearbejdelser af de Oldkvad, der må have foreligget ham,
og at gjengive dem i en Form (som Eddakvadenes), der
kommer den oprindelige så nær som muligt.
At en ny Oversættelse af Saxos Værk er på sin Plads, kan
formentlig ikke omtvistes. Vedels Oversættelse (1575) er nu
forældet og har nærmest kun Interesse som dansk
Sprogmindesmærke fra det 16de Århundrede; Schousbølles
-6-