Page 16 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Eders Lærdom, har I erhvervet Jer Eders Hjords største
Kjærlighed og ved den hæderfulde og pålidelige Måde,
hvorpå I røgter Eders Embede, hævet det til Berømmelsens
Tinde. Og for at I ikke formedelst Rigdom skulde få Ord for
at bruge Eders Magt og Myndighed urettelig, har I med
from Gavmildhed bestemt, at Eders rige Fædrenearv skal
tilfalde Kirker og Klostre, idet I smukt foretrak at skille Jer
ved Rigdom og de Bekymringer, der følger med den,
fremfor at lade Jer hilde i Gjerrighedens Snarer. I har også
skrevet et beundringsværdigt Værk fuldt af ærværdige
Lærdomme, og har altid ladet Jer det være magtpåliggende
at varetage Kirkens Tarv fremfor Eders eget. Dem, der vilde
forholde Kirken, hvad der tilkom den, har I ved gavnlige
Råd og Formaninger fået til at bøje sig for den og vise den
skyldig Lydighed, og den Uret, der i gammel Tid var øvet
imod Kirkerne, har I afhjulpet og skaffet dem fromme Bøder
for, hvad der var forbrudt imod dem. Dem, der hengav sig til
et ukysk Levned og mer end sømmeligt var fulgte Kjødets
Lyst, har I ved stadig Formaning og ved at foregå dem med
det mest lysende Exempel på Afholdenhed ført tilbage fra
blødagtig Svaghed til en hæderligere Tænkemåde, så det
ikke er let at sige, om I har opbygget dem mest med Eders
Ord eller med Eders Levned. Alene ved Eders vise
Formaninger har I opnået, hvad ingen af Eders Forgængere
har formået at opnå.
Og nu må man vel vide, at de gamle Danske, når de havde
øvet Heltegjerninger, satte så stor Pris på Ære og
Navnkundighed at de ikke blot ligesom Romerne i pyntelige
Ord skildrede deres egne udmærkede Gjerninger så at sige
med en Slags Digtekunst, men også kundgjorde Forfædrenes
Bedrifter i Kvad på Modersmålet, som de så lod indriste i
klipper og Stene med de den Gang brugelige Bogstaver.
Disse deres Spor har jeg fulgt som Skrifter fra Oldtiden, jeg
har gjort mig al Flid for i min Gjengivelse nøje at følge
-10-