Page 15 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

mine i sligt Arbejde uøvede Skuldre, og da jeg ikke turde
sidde det Pålæg, jeg havde fået, overhørig, har jeg taget fat
med større Dristighed end Evne, idet jeg fra hans Storhed,
som bød mig gjøre det, hentede den Fortrøstning, min ringe
Begavelse nægtede mig.
Da Døden imidlertid bortrev Absalon, inden jeg fik mit
Forehavende fuldført, beder jeg nu snarest Eder, Andreas,
som i en lykkelig Stund enstemmig blev valgt til hans
Eftermand i hans ærefulde Embede og til at være vor Kirkes
Øverste, om at være som en Fader og Formynder for mit
Værk, på det at Misunderes Avind, som især går ud over,
hvad der gjør Opsigt, må blive beskæmmet, når jeg har en
sådan Talsmand, thi I sidder inde med en sådan
Mangfoldighed af Kundskaber, en sådan Overflod af herlig
Lærdom, at I er at ligne ved en Helligdom fuld af
himmelske Skatte. For at lære boglige Kunster og samle
Kundskaber berejste I Frankrig, Italien og England, og efter
at have rejst i lange Tider fik I det glimrende Hverv at stå
for Styret for en udenlandsk Højskole, for hvilken I blev en
sådan Støtte, at man snarere må sige, at I var en Pryd for
Lærerembedet, end at det prydede Jer. Derfor blev I også
formedelst Eders fremragende Berømmelse, udmærkede
Dyder og Fortjenester gjort til kongelig Håndskriver, og
denne Bestilling, som hidtil kun havde været agtet ringe,
hævede I ved de store Ting, I ved Eders Flid udrettede i den,
til en sådan Anseelse, at den, efter at I er bleven befordret til
den Ærespost, I nu beklæder, attrås som en Gunst af Mænd,
der sidder inde med de højeste Værdigheder. Det er da også
vitterligt at Skåningerne er jublende glade over, at de har
hentet deres Biskop fra et andet Landskab i Steden for at
vælge en at deres egne, thi med Rette fryder man sig over et
Valg, man har så megen Ære af. Ja, da I ikke blot udmærker
Jer ved Herkomst, Kundskaber og Åndens Gaver, men også
styrer og vejleder Menigheden ved den rigeste Udfoldelse af
-9-