Page 18 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Jeg beder nu Eder, vor velsignede Fyrste og Fader, vort
Fædrelands mest strålende Lys, Kong Valdemar, hvis
berømmelige Æt jeg skal skildre fra Arilds Tid af, om at se
med milde Øjne på mit Værk, hvor lidet det end måske er
lykkedes mig, thi jeg frygter for, at jeg trykket af mit
Forehavendes Vanskelighed, mere røber min egen
Ukyndighed og mine svage Evner end skildrer Eders
Herkomst, som det sømmer sig. I har jo nemlig ikke blot
taget et stort Rige i Arv efter Eders Fader, men yderligere
øget det ved at underlægge Jer Eders Naboer, og ved at
udvide Eders Herredømme således, at det også omfatter
Elben med dens Ebbe og Flod, har I føjet en ikke ringe
Berømmelse til den store Navnkundighed, I alt i Forvejen
havde vundet. I er ved Eders store Bedrifter bleven Eders
Forgængeres Overmand i Henseende til Ære og
Berømmelse, thi selv imod Dele af det romerske Rige har I
vendt Eders Våben. Og da I har Ord for at være i højeste
Grad både tapper og gavmild, er det ikke let at sige, om I
mest skræmmer Fjenderne i Krig eller gjør Jer elsket af
Eders Undersåtter ved Eders Huldsalighed. Eders herlige
Bedstefader tilbedes og æres nu af alle som Helgen, ved sin
uforskyldte Død vandt han Udødelighedens Krone, og hans
Helgenglans blænder nu dem, som han i sin Tid underlagde
sig ved sine Sejre, så der randt i Virkeligheden mere Kraft
end Blod af hans hellige Sår. For øvrigt har jeg med den
skyldige Hørighed og Lydighed, der fra gammel Tid er gået
i Arv til mig, besluttet, at jeg vil stride for Eder, om ikke
andet så dog med Åndens Våben; det er jo vitterligt, at min
Fader og min Bedstefader tjente Eders berømmelige Fader
som trofaste Krigere. Jeg stoler altså på Eders Gunst og
Bevågenhed, og for at det følgende kan blive tydeligere, vil
jeg til at begynde med at beskrive vort Fædreland efter dets
Beliggenhed, for at de enkelte Ting i Fortællingen kan træde
klarere frem, når jeg har begyndt med at gjennemgå de
Steder, hvor hver enkelt Begivenhed er foregået, og gjøre
-12-