Page 231 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Og Storken fortalte om det varme Africa, om Pyramiderne og
om Strudsen, der løb som en vild Hest hen over Ørkenen, men
Ænderne forstode ikke hvad han sagde, og saa puffede de til
hinanden: "Skal vi være enige om, at han er dum!"
"Ja vist er han dum!" sagde den kalkunske Hane og saa
pluddrede den op. Da taug Storken ganske stille og tænkte paa
sit Africa.
"Det er nogle deilige tynde Been I har!" sagde Kalkunen.
"Hvad koster Alen?"
"Skrat, skrat, skrat!" grinte alle Ænderne, men Storken lod,
som om han slet ikke hørte det.
"I kan gjerne lee med!" sagde Kalkunen til ham, "for det var
meget vittigt sagt! eller var det maaskee for lavt for ham! ak,
ak! han er ikke fleersidig! lad os blive ved at være interessante
for os selv!" og saa klukkede de og Ænderne snaddrede, "gik,
gak! gik, gak!" det var skrækkeligt hvor morsomt de selv havde
det.
Men Hjalmar gik hen til Hønsehuset, aabnede Døren, kaldte
paa Storken og den hoppede ud paa Dækket til ham; nu havde
den hvilet sig og det var ligesom om den nikkede til Hjalmar
for at takke ham; derpaa bredte den sine Vinger ud og fløi til de
varme Lande, men Hønsene klukkede, Ænderne snaddrede og
den kalkunske Hane blev ganske ildrød i Hovedet.
"Imorgen skal vi koge Suppe paa jer!" sagde Hjalmar og saa
vaagnede han, og laae i sin lille Seng. Det var dog en
forunderlig Reise Ole Lukøie havde ladet ham gjøre den Nat!