Page 236 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Skal vi nu ligge paa Landet, eller reise udenlands?" spurgte
Brudgommen, og saa blev Svalen, som havde reist meget og
den gamle Gaard-Høne, der fem Gange havde ruget Kyllinger
ud, taget paa Raad; og Svalen fortalte om de deilige, varme
Lande, hvor Viindruerne hang saa store og tunge, hvor Luften
var saa mild, og Bjergene havde Farver, som man her slet ikke
kjender dem!
"De har dog ikke vor Grønkaal!" sagde Hønen. "Jeg laae en
Sommer med alle mine Kyllinger paa Landet; der var en
Gruusgrav, som vi kunde gaae og skrabe i, og saa havde vi
Adgang til en Have med Grønkaal! O, hvor den var grøn! jeg
kan ikke tænke mig noget kjønnere."
"Men den ene Kaalstok seer ud ligesom den anden," sagde
Svalen, "og saa er her tidt saa daarligt Veir!"
"Ja det er man vant til!" sagde Hønen.
"Men her er koldt, det fryser!"
"Det har Kaalen godt af!" sagde Hønen. "Desuden kunne vi
ogsaa have det varmt! havde vi ikke for fire Aar siden en
Sommer, der varede i fem Uger, her var saa hedt, man kunde
ikke trække Veiret! og saa have vi ikke alle de giftige Dyr, de
have ude! og vi er fri for Røvere! Det er et Skarn, som ikke
finder at vort Land er det kjønneste! han fortiente rigtig ikke at
være her!" og saa græd Hønen "Jeg har ogsaa reist! jeg har
kjørt i en Bøtte over tolv Mile! der er slet ingen Fornøielse ved
at reise!"
"Ja Hønen er en fornuftig Kone!" sagde Dukken Bertha, "jeg
holder heller ikke af at reise paa Bjerge, for det er kun op og