Page 225 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Naar Børnene nu sove, sætter Ole Lukøie sig paa Sengen;
han er godt klædt paa, hans Frakke er af Silketøi, men det er
ikke mueligt at sige, hvad Couleur den har, for den skinner
grøn, rød og blaa, alt ligesom han dreier sig; under hver Arm
holder han en Paraply, een med Billeder paa, og den sætter han
over de gode Børn, og saa drømme de hele Natten de deiligste
Historier, og een Paraply har han, hvor der slet intet er paa, og
den sætter han over de uartige Børn, saa sove de saa tosset og
har om Morgenen, naar de vaagne, ikke drømt det allermindste.
Nu skulle vi høre, hvorledes Ole Lukøie i en heel Uge kom
hver Aften til en lille Dreng, som hed Hjalmar, og hvad han
fortalte ham! Det er hele syv Historier, for der er syv Dage i en
Uge.
Mandag
"Hør nu engang!" sagde Ole Lukøie om Aftenen, da han
havde faaet Hjalmar i Seng, "nu skal jeg pynte op!" og saa blev
alle Blomsterne i Urtepotterne til store Træer, der strakte deres
lange Grene hen under Loftet og langs med Væggen, saa hele
Stuen saae ud som det deiligste Lysthuus, og alle Grene vare
fulde af Blomster, og hver Blomst var smukkere end en Rose,
lugtede saa deilig, og vilde man spise den, var den sødere end
Syltetøi! Frugterne glindsede ligesom Guld og saa vare der
Boller der revnede af Rosiner, det var mageløst! men i det
samme begyndte det at jamre sig saa forskrækkeligt henne i
Bordskuffen, hvor Hjalmars Skolebøger laae.
"Hvad er nu det!" sagde Ole Lukøie og gik hen til Bordet og
fik Skuffen op. Det var Tavlen, som det knugede og trykkede i,
for der var kommet et galt Tal i Regnestykket, saa det var
færdigt at falde fra hinanden; Griffelen hoppede og sprang i sit
Seglgarnsbaand, ligesom den kunde være en lille Hund, den