Page 238 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

kjønt op til imorgen," sagde Ole, "det er jo da en hellig Dag,
det er Søndag. Jeg skal hen i Kirketaarnene for at see, om de
smaa Kirkenisser polerer Klokkerne, at de kunne lyde smukt,
jeg skal ud paa Marken, og see om Vindene blæse Støvet af
Græs og Blade, og hvad der er det største Arbeide, jeg skal
have alle Stjernerne ned for at polere dem af; jeg tager dem i
mit Forklæde, men først maa hver nummereres og Hullerne,
hvor de sidde deroppe, maa nummereres, at de kunne komme
paa deres rette Pladser igjen, ellers ville de ikke sidde fast og vi
faae for mange Stjerneskud, i det den ene dratter efter den
anden!"
"Hør, veed De hvad Hr. Lukøie!" sagde et gammelt Portræt,
som hang paa Væggen hvor Hjalmar sov, "jeg er Hjalmars
Oldefader: De skal have Tak fordi De fortæller Drengen
Historier, men De maa ikke forvilde hans Begreber. Stjernerne
kunne ikke tages ned og poleres! Stjernerne ere Kloder ligesom
vor Jord og det er just det gode ved dem!"
"Tak skal Du have, Du gamle Oldefader!" sagde Ole Lukøie,
"Tak skal Du have! Du er jo Hovedet for Familien, Du er
"Olde"-Hovedet! men jeg er ældre, end Du! jeg er gammel
Hedning, Romerne og Grækerne kaldte mig Drømmeguden!
jeg er kommet i de fornemste Huse og kommer der endnu! jeg
forstaaer at omgaaes baade med Smaae og Store! Nu kan Du
fortælle!" - og saa gik Ole Lukøie og tog Paraplyen med.
"Nu tør man nok ikke mere sige sin Mening!" sagde det
gamle Portræt.
Og saa vaagnede Hjalmar.