Page 228 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

de nydelige smaa Alfer og hvad Sommerfuglene havde fortalt
dem.
De deiligste Fiske, med Skjæl som Sølv og Guld, svømmede
efter Baaden, imellem gjorde de et Spring saa det sagde Pladsk
igjen i Vandet, og Fuglene, røde og blaa, smaa og store, fløi i to
lange Rækker bag efter, Myggene dandsede og Oldenborren
sagde bum, bum; de vilde allesammen følge Hjalmar, og hver
havde de en Historie at fortælle!
Det vare rigtignok en Seiltour! snart vare Skovene saa tætte
og saa mørke, snart vare de som den deiligste Have med
Solskin og Blomster og der laae store Slotte af Glas og af
Marmor; paa Altanerne stode Prindsesser, og alle vare de smaa
Piger, som Hjalmar godt kjendte, han havde leget med dem før.
De rakte Haanden ud hver og holdt den yndigste Sukkergriis,
som nogen Kagekone kunde sælge, og Hjalmar tog i den ene
Ende af Sukkergrisen, i det han seilede forbi, og Prindsessen
holdt godt fast, og saa fik hver sit Stykke, hun det mindste,
Hjalmar det allerstørste! Ved hvert Slot stode smaa Prindser
Skildvagt, de skuldrede med Guldsabel og lode det regne med
Rosiner og Tinsoldater; det vare rigtige Prindser!